Klimapotentiale i genbrug af tomme erhvervsbygninger

Omdannelse og genanvendelse af ledige tomme erhvervsbygninger til andre nye formål kan ifølge ny rapport fra den grønne tænketank CONCITO blive et værdifuldt bidrag til samfundets grønne omstilling.

Ikke færre end 2,4 million kvadratmeter kontorareal stod pr. 1. januar 2014 ledigt på landsplan – heraf lå de 1,3 millioner kvm. tomme erhvervsbygninger i Region Hovedstaden.

Den markante aktuelle tomgang kombineret med et stærkt stigende boligbehov samt nødvendigheden af en reduceret klimabelastning fra bygningssektoren, er et par af baggrundene for CONCITOs nye undersøgelse af, hvordan ombygning af tomme erhvervsejendomme vil kunne bidrage til omstillingen til et bæredygtigt fremtidigt lavemissions-samfund.

Baseret på dialoger med branchens aktører og analyser af danske og udenlandske ombygnings-projekter konkluderer rapporten “Grøn genanvendelse – bæredygtig transformation af funktionstømte erhvervsejendomme”, at grøn genbrug kan være et værdifuldt led i den grønne omstilling.

“De vigtigste faktorer til projekternes klimaeffekt er markante materialebesparelser, energieffektivisering samt positive afledte klimaeffekter som fortætning af byen.

Men den største klimamæssige effekt ved omdannelse af tomme erhvervsbygninger skal findes i reduceret brug af nye drivhusgasintensive materialer især beton.,” siger CONCITO-rapportens forfatter Vera Noldus.

Læs mere her om CONCITOs ny rapport om genbrug af tomme erhvervsbygninger
Hvis din virksomhed er på udkig efter tomme bæredygtige erhvervslokaler

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *