Vækstvirksomhed køber 9.000 m² industriejendom i Galten

Selv om der fortsat er langt og længe mellem handlede industriejendomme i Østjylland, ser erhvervsmægleren Colliers spirende optimisme i markedet og har netop solgt 9.000 i Galten til den lokale vækst Dan-Web.

Det er ejeren af den snart 40 år gamle Aarhus-virksomhed Dan-Web, Kurt Sørensen, som netop har investeret i ejendommen, der huser Højbjerg Maskinfabrik i Galten. Han har planer om at udvide produktionen og lade sin virksomhed yderligere vækste og vokse.

“Gennem efterhånden længere tid har vi været på udkig efter et sted, hvor der er god plads til at udvide og udvikle vores virksomheden. Den har vi fundet nu,” siger Dan-Webs direktør Kurt Sørensen.

Dan-Web er stor producent af papirmaskiner og har siden 2011 været i fin vækst, hvilket ikke mindst glæder erhvervsmægleren bag salget af Galten-ejendommen.

“Vi mærker en spirende østjysk optimisme, ikke mindst fordi priserne på industriejendomme gradvis har fundet et fornuftigt leje, hvilket giver flere virksomheder mulighed for udvide deres produktion og potentiale,” siger statsaut. ejendomsmægler hos Colliers Int. Danmarks Aarhus-afdeling,  Hans Møller Hansen.

Læs mere om Dan-Webs aktuelle køb af Galten-industriejendom

Hvis virksomheden søger nye fremtidssikrede erhvervslejemål nær Aarhus

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *