Hvad kan du mon bruge en lukket kirke til

Seks københavnske kirker er blevet lukket – de fem er allerede sat til salg. Men hvad kan  kirkebygninger bruges til, når de kirkelige handlinger er båret ud …?

Kirken som nyt teaterrum eller børnehave eller måske værested for hjemløse? En ny rapport, et idékatalog samt tre skitseforslag udarbejdet for Realdania og Kirkefondet af Dansk Bygningsarv giver bud på, hvordan lukkede kirker kan genbruges til nye formål.

Den ny rapporten diskuterer muligheder og udfordringer for at genbruge de nu lukkede københavnske samt andre kirker til nye formål.

Desuden skitserer idékataloget adskillige forslag til, hvordan de seks kirker i København om muligt kan genanvendes – for eksempel til kulturelle aktiviteter, idræt eller socialt arbejde.

I rapporten inddeles de danske kirker i fire hovedtyper – landsbykirker, pragtkirker, bykirker og forstadskirker – og den konkluderer, at det især er de to sidstnævnte kategorier, der reelt kan indrettes til nye formål.

To tredjedele eller ca. 1.700 af den ca. 2.400 danske kirker  er landsbykirker, som kun vanskeligt kan omdannes til nye funktioner. De fredes nemlig automatisk ved lukning, fordi de ligger omkranset af en kirkegård og som oftest er beliggende i tyndt befolkede områder.

Læs mere om mulighederne i et omdannet kirkerum her

Hvis du leder efter andre spændende erhvervslokaler med fremtid i

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *