Flere og flere erhvervslokaler udlejes i Aarhus

På omkring to år er antallet af de ledige østjyske erhvervslokaler faldet med hele 11 procent – et udtryk for, at vi ifølge adskillige eksperter nu omsider er på vej ud af finanskrisen. Det ses blandt andet ved at erhvervslokaler udlejes i Aarhus.

Udviklingen er i første række sket i og omkring Aarhus, hvilket får Mogens Dilling-Hansen, professor i økonomi og iværksætteri ved Aarhus Universitet, til at udtale, at faldet i ledige erhvervslejemål synes at være en god indikator for, at der nu igen er “gang i hjulene”.

“Aarhus Kommune registrerer i stigende omfang byens virksomhederne sige, at de er i færd med at lægge krisen bag sig. Siden januar har jeg selv besøgt omkring 40 århusianske virksomheder, og her var meldingen næsten uden undtagelse, at 2014 er begyndt rigtig fint,” siger Aarhus´ erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen.

“Det er eksempelvis en ren fornøjelse at passere det gamle Arla-hovedkvarter i Viby, der er erstattet af Stark og Huset Venture.

Kører man videre ud på Gunnar Clausens Vej, så har Søstrene Grene købt de forhenværende Tulip-lokaler. Jo, alle indikationer peger på, at det virkelig er lykkedes at vende og mindske tomgangen.”

Specielt i første halvår af 2014 er antallet af ledige erhvervslokaler faldet markant, hvilket blandt andet skyldes, at udlejerne er blevet mere servicemindede.

Læs mere om den faldende tomgang i Aarhus´ erhvervslokaler
Hvis din virksomhed også søger ledige erhvervslokaler i Aarhus

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *