Erhvervslejemål eller erhvervsejendom – hvad bør din virksomhed vælge?

Det er ikke altid let at navigere rundt i junglen af råd om, hvordan man som virksomhed bedst vælger sine arbejdslokaler. Bør du investere i fast ejendom for at score en bedre økonomisk gevinst ved et fremtidigt salg? Eller kan det bedre betale sig at vælge et erhvervslejemål, så du bliver fri for det administrative ansvar for dit nye kontor? Der findes ikke et entydigt svar, da alt afhænger af den enkelte virksomheds konkrete situation. Der er fordele og ulemper ved både at eje og at leje, og du får her et hurtigt overblik over de væsentligste forskelle.

Få økonomisk råderum ved at vælge et erhvervslejemål

At leje sig en på et kontor eller en erhvervsejendom har en række fordele, der betaler sig for store såvel som mindre virksomheder. En af de mest attraktive gevinster er, at det skaber et økonomisk overskud, du kan vælge at investere i andre dele af din forretning. Ved at leje dig ind på en ejendom eller et kontor, kan du prioritere din produktion, din markedsføring eller andre tiltag og områder, der i sidste ende kan medvirke til at skabe vækst i din virksomhed og give grønne tal på bundlinjen.

Det er dog ikke alle, der har fri mulighed for at vælge, hvorvidt de ønsker at leje deres kontor eller ej. Nystartede virksomheder og iværksættere uden den store kapital har sjældent de økonomiske ressourcer til at investere i en erhvervsejendom. Og det kan i høj grad komme spirende virksomheder til gode ikke at opkøbe fast ejendom, da det stiller virksomheden bedre i det lange perspektiv, hvis lokalernes kapacitet bliver utilstrækkelig. Hvis en virksomhed oplever stor fremgang på kort tid, hvilket naturligvis er et drømmescenarie for alle virksomhedsejere, kan et kontor hurtigt blive for småt og trængt, hvorfor man må flytte sin forretning. Her er det en klar fordel ikke at skulle ud at sælge sin ejendom, men blot opsige sin lejekontrakt.

Opnå langsigtede gevinster ved at investere i erhvervsejendomme

At opkøbe en erhvervsejendom er en investering med langsigtede perspektiver. Det er en stor investering at gøre, og der vil ofte gå et stykke tid, førend investeringen begynder at generere et overskud af betydning. Når det så er sagt, kan det på den lange bane godt betale sig at vælge at opkøbe sit kontor frem for at leje det.

Først og fremmest er det, ligesom ved køb af privatboliger, en klar fordel ikke at være omfattet af en udlejers begrænsninger. Ejer du din egen erhvervsejendom, står det dig frit at renovere og foretage forbedringer, som kan øge ejendommens værdi ved et salg, og samtidig kan du eksperimentere og indrette dit kontor, som det passer dig bedst.

Du får ligeledes adgang til en række skattemæssige fordele – særligt hvis der er tale om opkøb af butiks-, produktions- eller lagerlokaler, som ikke kan boligejendomme. Her er det klogt at alliere sig med en professionel boligrådgiver eller revisor.

Det er dog igen essentielt, at du tænker din investering ind i en helhedsplan for din virksomheds fremtid. Hvis der er udsigt til stor vækst, der kræver flere ansættelser, et større kontor eller en mere omfattende produktion, er det uklogt at investere penge i fast ejendom, hvis kapacitet alligevel ikke vil være aktuel inden for den nærmeste fremtid. Så er et erhvervslejemål at foretrække.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *