Sådan finder du erhvervslokaler, der er skræddersyede til din virksomhed

Der er et stort udvalg af erhvervslokaler til leje eller til salg, og markedet ændrer sig hele tiden. Det kan derfor let blive uoverskueligt at finde de lokaler, som passer til netop din virksomhed. Du kan gøre din søgning langt mere præcis og målrettet, ved at reflektere over hvilke ønsker og ikke mindst behov din virksomhed har. Her får du et par gode råd til, hvad du bør overveje, inden du indleder din søgning efter nye erhvervslokaler.

Størrelse og funktioner

Når du kigger på nye erhvervslokaler, er det vigtigt, at du fra starten reflekterer over, hvor meget plads du har brug for. Det er vigtigt, at der er plads til alle de ansatte, hvad enten de sidder i kontorlandskab eller på individuelle kontorer. Hvis du går med tanken om at udvide til flere ansatte på sigt, kan du med fordel allerede nu tage dette med i dine overvejelser, når du kigger på lokaler. Men det handler ikke udelukkende om plads i form af kvadratmeter, det handler i høj grad også om en god rumfordeling. Tænk over, hvilke rum din virksomhed har brug for, hvis arbejdsgangen skal blive bedst mulig. Du kan have brug for en frokoststue, et stort eller mindre mødelokale, et mindre lager eller noget helt fjerde. Gør dig klart fra start af, hvad behovet er. På den måde slipper du for at spilde tid på at se på lokaler, som ikke egner sig til din virksomhed. Når du skal indlede din søgning på erhvervslokaler, er det ligeledes en god ide at have overvejet, hvilke funktioner din virksomhed har behov for i sådanne lokaler. Det kan eksempelvis være alarmer eller et bestemt antal stikkontakter. Når du er ude at kigge på lokaler, vil du dermed have øje for, hvorvidt disse funktioner er tilstede, og ellers være opmærksom på at få spurgt, om disse kan skaffes til lokalerne.

Beliggenhed og pris

Du har med al sandsynlighed gjort dig tanker omkring, hvor du ønsker at placere din virksomhed. Der er fordele og ulemper ved at placere sig i henholdsvis centrum og uden for centrum. Den primære fordel ved at have erhvervslokaler uden for centrum er prisen, der kan være en del at spare. Omvendt er der nogle store fordele ved at være placeret i centrum, som det at være attraktiv for kunder og medarbejdere, der kan opveje den højere pris. Du gør klogt i at tænke over, hvorvidt du ønsker at gå på kompromis med din beliggenhed, hvis det helt rigtige lokale til netop din virksomheds behov dukker op et andet sted end den ønskede beliggenhed.

Hvis du gør dig tanker omkring ovenstående behov og prioriteter, inden du begynder din søgning efter erhvervslokaler, er du langt bedre klædt på til at finde de erhvervslokaler, der er skræddersyede til netop din virksomhed.