Reserver plads til motionen i erhvervslokalerne og styrk arbejdsmiljøet

Ønsker du at forstærke fællesskabet, arbejdsglæden og den gode energi på arbejdspladsen, er der mange ting, du kan gøre som arbejdsgiver. Det kan være alt fra investeringer som hæve-/sænkeborde og komfortable arbejdsstole til sociale tiltag i form af fredagsbarer og fester. Men en ting, der synes at vinde indpas hos mange virksomheder i disse år, er motion på arbejdspladsen.

Flere i stillesiddende jobs

Mange mennesker sidder ned i alt for mange timer om dagen, og det skyldes ofte, at de har et kontorarbejde, hvor det er nødvendigt at bruge mange timer foran en computer i løbet af dagen. Det er langt fra alle med et stillesiddende arbejde, der får motioneret nok uden for arbejdstiden. Faktisk anbefales det, at man som minimum dyrker en times motion om dagen, hvis man har et job, hvor man for det meste sidder ned. Får man ikke rørt sig nok, kan man risikere mange helbredskonsekvenser.

Motioner og få overskud og energi

Når man motionerer, sker der mange kemiske processer i kroppen, der både fysisk og mentalt styrker krop og hjerne. Motion sørger for, at du sover bedre og har mere energi og overskud i hverdagen. Desuden reducerer det drastisk risikoen for at få depression eller stress, hvilket i sidste ender sænker antallet af sygedage. Det overskud og den optimisme, som en aktiv livsstil kan give, styrker uden tvivl arbejdsglæden og motivationen hos den enkelte medarbejder.

Lav plads til motionen

For at implementere mere motion i hverdagen for dine ansatte, kan det derfor være en god idé at reservere et lokale på arbejdspladsen eller et hjørne af kontorlandskabet, hvor der eksempelvis er installeret løbebånd og motionscykler under skrivebordene, så det er nemt at være aktiv, uden man nødvendigvis behøver at trække i træningstøjet og stoppe arbejdet helt. Du kan i stedet vælge at gå på løbebåndet eller cykle på motionscyklen, mens du taler i telefon eller ordner små og knap så krævende opgaver på din computer.

Flere undersøgelser peger på, at motionen i arbejdstiden har en langt større effekt, end hvis arbejdspladsen blot tilbyder motionsmuligheder i medarbejdernes fritid. Sørg derfor for at have nok plads til, at dine medarbejdere har mulighed for at bevæge sig, mens de arbejder.