Kontor i København K? 3 fordele og 3 ulemper

Hvem ønsker ikke at arbejde og have kontor i centrum af Danmarks skønne hovedstad, København K? Her er det pulserende byliv i højsædet. Og findes der overhovedet nogen ulemper? Herunder får du opridset tre lækre fordele ved at have kontor i midtbyen og tre mindre gode ting ved kontorlokaler i København K.

3 fordele
1) Tæt på alt
Hvis du er så heldig at have et kontorlokale i København K, så har du det meste tæt på. Du er formentlig tæt på en masse potentielle samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst en masse konkurrenter, som du måske kan lære endnu mere af. Og så er der jo også alverdens frokoststeder, som du kan besøge i din pause.

2) En international lokalisation
Hvis du er en international virksomhed, er det lynhurtigt for internationale samarbejdspartnere at komme til byen med den nærliggende lufthavn – og herved åbner der sig en masse døre af muligheder ved en placering i København K.

3) Networking
Det er nemmere at networke i storbyen, fordi der er mange flere forbindelser til din egen branche og andre brancher. Du kan hurtigt skabe dig et stort netværk, især hvis du har valgt at have kontorlokaler i et kontorhotel eller kontorfællesskab.

3 ulemper
1) Et svært og dyrt marked
Det kan være svært at finde de rigtige kontorlokaler i København K, da der er mange om buddet, og efterspørgslen er massiv, hvilket i sidste ende giver et meget konkurrencepræget marked af kontorlokaler, hvor prisen er skruet i vejret. Derfor kan det være en fordel at søge efter kontorlokaler uden for København K.

2) Transporttiden
Infrastrukturen er god i Danmarks hovedstad, men man kan også hurtigt bruge mange minutter i myldretiden, hvis du har medarbejdere, som bor uden for byen. Derfor er det også en fordel at undersøge, hvor dine medarbejdere er placeret, og om man kan indgå et godt kompromis om placeringen.

3) Larm og forstyrrelser
Selvom København K er skøn, og der er mange muligheder, så kan der også til tider være meget larm fra storbyen og trafikken, som kan forstyrre arbejdsmiljøet.

Et kontorlokale i København K har altså både sine klare fordele og ulemper. Du skal blot gøre op med dig selv, hvad der vejer tungest på vægtskålen.