4 gode råd til idéudvikling på kontoret

Luftning af idéer på kontoret kan i den grad være med til at skabe store tanker og visioner. Brainstorming kan ligeledes være med til at skabe nye arbejdsgange, produkter, markedsføring, sociale arrangementer og lignende. Faktisk kan idéudvikling føre alverdens positive ting med sig, og derfor er det en super god idé at fordre kreativiteten og idéudviklingen på kontoret. Men hvordan gøres dette? Det kan du læse mere om her på siden. 

Skab en hel væg af tavler eller whiteboards 

En god måde at give plads til brainstorming er ved at indrette kontoret efter det. Lav en hel væg på kontoret om til en tavle eller whiteboard, hvor medarbejderne kan skrive alle deres tanker og idéer ned. En hel skrivevæg kan virke mere indbydende end blot en enkelt tavle eller whiteboard. Lad flere forskellige kridt og whiteboard-tuscher være til rådighed, sådan de ansatte også kan være kreative i deres farvevalg. 

Giv mulighed for at skabe mange skift

Et skift af den ene eller anden form er med til at puffe til sindets erfaringsskemaer – og dette kan potentielt være med til at skabe flere idéer. Skift kan skabes på mange måder, og kontoret kan derfor med fordel gøre det muligt for de ansatte at skifte skriveredskab, anvende papir, tavle, computer eller tablet, bruge emnekort eller mindmaps, lave collager, skifte fysisk arbejdsrum, sparre med hinanden eller gå en tur. 

Søg medarbejdernes forskelligheder

At skabe kreative miljøer på kontoret er ikke nok i sig selv. Der er nemlig også brug for forskellige deltagere med varierende kompetencer. Derfor gælder det om at sammensætte medarbejderne til idéudvikling på tværs af normale arbejdsgange og fagligheder. Dette giver en bredere faglighed med flere eksperter – og dette giver ofte mulighed for at lade de ansatte udfordre hinanden. Eventuel indforstået viden elimineres, og selvfølgelighederne udskiftes med diversitet og forskellige perspektiver. 

Kombiner de forskellige idéer 

Typisk har mennesker en tendens til at fremlægge forskellige idéer for derefter at gå med ”den bedste” idé. Dog kan dette faktisk ikke kategoriseres som idéudvikling, men mere som idéudveksling. Sørg i stedet for at kombinere de forskellige idéer med hinanden, således alle idéerne videreudvikles. De uens elementer sammensættes herved, og dette kan virkelig give gode resultater.